jul
2
Written by:
Niels-Jørgen Hvidberg
2. juli 2009
Så sker det. Jeg opdaterede min Firefox i dag.
I dag skal det ske: alle de pc'ere jeg kommer rundt på skal have den nye Mozilla Firefox 3.5 installeret.
Og lige som de andre gange er det jo piece of cake eller ren leg at gøre.
I Hjælp, klik Tjek for opdateringer, klik Installer, vent på den downloader omkring 10 mb, svar på om alle ens tilføjelser skal opdateres (det skal de jo), genstart Firefox og man er kørende.
Der er nogle få tilføjelser der ikke er opdateret endnu, jeg har ca 20 installeret, så det må siges at være godt nok. Som sædvanligt går der ikke mange dage, så er de klar. Og de popper jo helt automatisk op og beder om at blive installeret.
Og hvad er så det første indtryk?
Hastighed!
Det må jeg sige, der blev jeg ret imponeret. Min startside består af de websites jeg har gang i lige nu, google og så mine egne, i alt en 8 stykker. Før Firefox 3.5 tog det vel omkring 10 sekunder at hente alle ind i hver sin Tab, nu tager det 4,5 sekund. I gennemsnit, vel at mærke, for jeg troede da ikke mine egne øjne. Før kunne jeg nå at tage en slurk kaffe i nogenlunde tempo, nu skal jeg jo til at skynde mig.
Over de næste dage skal jeg lige undersøge nogle ting, sikkerhed, vises alle websider ok, osv., det skal man jo hver gang man opdaterer noget.
Og så kunne jeg ikke lade være: Jeg lavede samme opsæt i en IE8, HA! helt til grin, først stødte jeg på et maksimum af 7 websites i startlinien, og dernæst, GAB!!, jeg kunne tage 4 slurke kaffe inden den var klar. 25 sekunder i gennemsnit for 7 websites, væk mig når den er klar!
Ja, jeg er dybt imponeret over Mozilla Firefox teamet, de kan deres kram. Lige nu ville jeg give dem 8 ud af 5 mulige stjerner.