Nyeste Blog indhold

maj 31

Written by: Niels-Jørgen Hvidberg
31. maj 2007  RssIcon

Har du aldrig læst et eller andet fuldstændigt hovedrystende åndsvagt fra en politiker eller hørt en af de der Kloge Åger udtale sig om noget vedkommende har totalt misforstået? Så mangler man lige pludselig et sted at komme af med alle sine frustrationer eller ideer. Dét kan du bruge en blog (eller weblog) til. Blandt andet...

Jeg faldt lige over denne artikel hvor Katrine Thielke skriver om nogle råd når man som virksomhed vil oprette en blog. De 13 punkters budskab kan sagtens overføres som guidelines til din private blog.

  1. Hvad er formålet med at have en blog?
    Inden du starter en blog op skal du sætte dig ned og spørge dig selv:"Mig selv, hvorfor vil jeg have en blog? Hvorfor skriver jeg ikke bare i avisen? Hvorfor kommenterer jeg ikke bare på andres blogge?"
    Nogle opretter en privat blog for at skrive om deres børn, deres liv, inderste tanker, politiske overbevisning, osv. Men hvad er formålet?
  2. Har du stof nok at skrive om?
    Overvej om du har nok at skrive om indenfor det område du har valgt. Man ser mange blogge der dør ud fordi ejerne er løbet tør for stof.
  3. Har du tid nok til at skrive?
    Inden du starter skal du afgøre med dig selv (vær nu ærlig) om du har tid til at skrive til din blog, helst hver dag, gerne hver anden dag og mindst hver tredie. Indlæggende behøver ikke være lange videnskabelige afhandlinger, en enkelt tankevækkende linie kan virke stærkere.
  4. Vil du skrive om et bestemt emne eller mere bredt?
    Overvej om du skal have din blog opdelt i kategorier, det gør det lettere for besøgende at finde noget der interresserer dem. Og hold dig til emnet når du skriver.
  5. Vær forberedt på at dine blogs bliver kommenteret.
    Du skal forvente at der kommer kommentarer, også en masse junk. Afgør om dine blogkommentarer skal godkendes før de bliver vist og om man kan kommentere anonymt. De fleste blogge skal kunne håndtere dette.
  6. Et budskab har man altid, holdninger kan man have.
    Et budskab: "nu har den og den sagt sådan og sådan" kan godt stå alene. Det virker ofte som et udråbstegn og kan få nogle til at fare i blækhuset.
    Men sætter du en holdning på: "...og jeg synes da det er noget værre vrøvl, fordi..." så bliver du mere synlig.
  7. (punkt 7 gælder kun for firmablogge)
  8. Vær din egen blog-mor (kritiker)
    At være sin egen kritiker kan være svært nogle gange. Prøv at involvere andre personer til at gennemse dit indlæg inden du offentliggør det. De kan nogen gange pege på noget du har totalt overset.
  9. Du skriver som privatperson - med ansvar.
    Som privatperson med egen blog er du mere frit stillet end som skribent i en firmablog. Men lad dig ikke friste af at kunne kritisere navngivne personer sønder og sammen, det kan jo give bagslag. Du skal altid kunne stå ved det du udgiver.
  10. Prøv altid at besvare alle kommentarer.
    Hold gang i debatten og besøgene på din blog. Besvar altid de kommentarer der kommer og gør det så hurtigt som muligt.
  11. Få nogenlunde styr på dine holdninger.
    Der er ikke noget mere frustrerende end hvis blogejerens holdninger ændrer sig hele tiden. Overvej dine holdninger til det emne du vil skrive om. Og skriv for eksempel: "Hmm, din kommentar har fået mig til at ændre holdning..." hvis det skulle ske alligevel.
  12. Slet ikke indlæg, ret dem istedet.
    Indrøm dine fejl, det gør dine blogs mere menneskelige.
  13. Afgør hvilken identitet du vil have.
    Som blogger kan man vælge at fremstå som sig selv med de meninger og holdninger man nu har. Det signalerer mere styrke og troværdighed og også at du mener det her alvorligt.
    Som anonym eller under påtaget navn vil dine indlæg ikke virke som om du ikke tør stå ved hvad du skriver, andre anonymes svar behøver derfor heller ikke at være alvorlige og det hele ender tit i en gang pjat.

 

Tags:
Categories:

Your name:
Gravatar Preview
Your email:
(Optional) Email used only to show Gravatar.
Your website:
Title:
Comment:
Security Code
Enter the code shown above in the box below
Add Comment   Cancel